Aage Gerhard Skavlan
Aage Gerhard Skavlan | |||
---|---|---|---|
Født | 22. des. 1847 Herøy | ||
Død | 24. feb. 1920 (72 år) | ||
Beskjeftigelse | Historiker, teolog, bibliotekar | ||
Utdannet ved | Trondheim katedralskole | ||
Far | Aage Schavland | ||
Søsken | Harald Skavlan Sigvald Skavlan Olaf Skavlan | ||
Nasjonalitet | Norge |
Aage Gerhard Skavlan (født 22. desember 1847 i Herøy, død 24. februar 1920) var en norsk teolog og historiker. Han var sønn av presten Aage Schavland og Gerhardine Pauline Bergh.[1] Skavlan ble utdannet ved katedralskolen i Trondheim, og tok teologisk embetseksamen i 1872. Han arbeidet først som lærer før han i 1877 fikk statsstipend for å forske på Norges historie.[2] Han var bror av litteraturhistoriker Olaf Skavlan og svoger av politikeren Ludvig Daae.
Verk
- Claus Fasting. Til Bergens Historie. 1877
- Historiske Billeder fra den nyere Tid i Norge, Danmark ogtildels Sverige. 1878
- Norge i 1814. En Nydannelses Historie . 1882
- Indledning til Norges statsdannelse i 1814. 1884
- Schweizernes Frihedskamp og Edsforbundets Dannelse. 1890
- Kulturbilleder. Fra Norges nyere historie. 1892
- Norges Uafhængighedserklæring i 1814. Aarets Historie indtil Eidsvoldsforfatningen. 1895
- Træk af Norges nyere historie. 1899
- Jordbaneprøvt verdenshistorie. 1908